Conjugation of afvikle
to discontinue an enterprise, especially gradually and in an ordered manner Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at afvikle |
Præsens
| jeg | afvikler |
| du | afvikler |
| han / hun / den / det | afvikler |
| vi | afvikler |
| I | afvikler |
| de | afvikler |
Præteritum
| jeg | afviklede |
| du | afviklede |
| han / hun / den / det | afviklede |
| vi | afviklede |
| I | afviklede |
| de | afviklede |
Perfektum
| — | har afviklet |
Imperativ
| — | afvikl |