Conjugation of afvente
To await. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afvente |
Præsens
| jeg | afventer |
| du | afventer |
| han / hun / den / det | afventer |
| vi | afventer |
| I | afventer |
| de | afventer |
Præteritum
| jeg | afventede |
| du | afventede |
| han / hun / den / det | afventede |
| vi | afventede |
| I | afventede |
| de | afventede |
Perfektum
| — | har afventet |
Imperativ
| — | afvent |
Perfektum participium
| — | afventet |
Præsens participium
| — | afventende |
Passiv
Infinitiv
| — | afventes |
Præsens
| jeg | afventes |
| du | afventes |
| han / hun / den / det | afventes |
| vi | afventes |
| I | afventes |
| de | afventes |
Præteritum
| jeg | afventedes |
| du | afventedes |
| han / hun / den / det | afventedes |
| vi | afventedes |
| I | afventedes |
| de | afventedes |