Conjugation of afveksle
to diversify, mix up, vary, alternate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afveksle |
Præsens
| jeg | afveksler |
| du | afveksler |
| han / hun / den / det | afveksler |
| vi | afveksler |
| I | afveksler |
| de | afveksler |
Præteritum
| jeg | afvekslede |
| du | afvekslede |
| han / hun / den / det | afvekslede |
| vi | afvekslede |
| I | afvekslede |
| de | afvekslede |
Perfektum
| — | har afvekslet |
Imperativ
| — | afveksl |
Perfektum participium
| — | afvekslet |
Præsens participium
| — | afvekslende |
Passiv
Infinitiv
| — | afveksles |
Præsens
| jeg | afveksles |
| du | afveksles |
| han / hun / den / det | afveksles |
| vi | afveksles |
| I | afveksles |
| de | afveksles |
Præteritum
| jeg | afveksledes |
| du | afveksledes |
| han / hun / den / det | afveksledes |
| vi | afveksledes |
| I | afveksledes |
| de | afveksledes |