Conjugation of udgøre
to add up to a certain proportion of something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udgøre |
Præsens
| jeg | udgør |
| du | udgør |
| han / hun / den / det | udgør |
| vi | udgør |
| I | udgør |
| de | udgør |
Præteritum
| jeg | udgjorde |
| du | udgjorde |
| han / hun / den / det | udgjorde |
| vi | udgjorde |
| I | udgjorde |
| de | udgjorde |
Imperativ
| — | udgør |
Perfektum participium
| — | udgjort |
Præsens participium
| — | udgørende |
Passiv
Infinitiv
| — | udgøres |
Præsens
| jeg | udgøres |
| du | udgøres |
| han / hun / den / det | udgøres |
| vi | udgøres |
| I | udgøres |
| de | udgøres |
Præteritum
| jeg | udgjordes |
| du | udgjordes |
| han / hun / den / det | udgjordes |
| vi | udgjordes |
| I | udgjordes |
| de | udgjordes |