Conjugation of udføre
to perform, to carry out, to execute, to do Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udføre |
Præsens
| jeg | udfører |
| du | udfører |
| han / hun / den / det | udfører |
| vi | udfører |
| I | udfører |
| de | udfører |
Præteritum
| jeg | udførte |
| du | udførte |
| han / hun / den / det | udførte |
| vi | udførte |
| I | udførte |
| de | udførte |
Perfektum
| — | har udført |
Imperativ
| — | udfør |
Perfektum participium
| — | udført |
Præsens participium
| — | udførende |
Passiv
Infinitiv
| — | udføres |
Præsens
| jeg | udføres |
| du | udføres |
| han / hun / den / det | udføres |
| vi | udføres |
| I | udføres |
| de | udføres |
Præteritum
| jeg | udførtes |
| du | udførtes |
| han / hun / den / det | udførtes |
| vi | udførtes |
| I | udførtes |
| de | udførtes |