Conjugation of tilsande
to sprinkle with sand; to strew (with) sand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tilsande |
Præsens
| jeg | tilsander |
| du | tilsander |
| han / hun / den / det | tilsander |
| vi | tilsander |
| I | tilsander |
| de | tilsander |
Præteritum
| jeg | tilsandede |
| du | tilsandede |
| han / hun / den / det | tilsandede |
| vi | tilsandede |
| I | tilsandede |
| de | tilsandede |
Perfektum
| — | er tilsandet |
Imperativ
| — | tilsand |
Perfektum participium
| — | tilsandet |
Passiv
Infinitiv
| — | tilsandes |
Præsens
| jeg | tilsandes |
| du | tilsandes |
| han / hun / den / det | tilsandes |
| vi | tilsandes |
| I | tilsandes |
| de | tilsandes |
Præteritum
| jeg | tilsandedes |
| du | tilsandedes |
| han / hun / den / det | tilsandedes |
| vi | tilsandedes |
| I | tilsandedes |
| de | tilsandedes |