Conjugation of tilstøde
to befall (happen to) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tilstøde |
Præsens
| jeg | tilstøder |
| du | tilstøder |
| han / hun / den / det | tilstøder |
| vi | tilstøder |
| I | tilstøder |
| de | tilstøder |
Præteritum
| jeg | tilstødte |
| du | tilstødte |
| han / hun / den / det | tilstødte |
| vi | tilstødte |
| I | tilstødte |
| de | tilstødte |
Perfektum
| — | er tilstødt |
Imperativ
| — | tilstød |
Perfektum participium
| — | tilstødt |
Præsens participium
| — | tilstødende |
Passiv
Infinitiv
| — | tilstødes |
Præsens
| jeg | tilstødes |
| du | tilstødes |
| han / hun / den / det | tilstødes |
| vi | tilstødes |
| I | tilstødes |
| de | tilstødes |
Præteritum
| jeg | tilstødtes |
| du | tilstødtes |
| han / hun / den / det | tilstødtes |
| vi | tilstødtes |
| I | tilstødtes |
| de | tilstødtes |