Conjugation of tilvirke
to manufacture, to fabricate, to make Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tilvirke |
Præsens
| jeg | tilvirker |
| du | tilvirker |
| han / hun / den / det | tilvirker |
| vi | tilvirker |
| I | tilvirker |
| de | tilvirker |
Præteritum
| jeg | tilvirkede |
| du | tilvirkede |
| han / hun / den / det | tilvirkede |
| vi | tilvirkede |
| I | tilvirkede |
| de | tilvirkede |
Perfektum
| — | har tilvirket |
Imperativ
| — | tilvirk |
Perfektum participium
| — | tilvirket |
Præsens participium
| — | tilvirkende |
Passiv
Infinitiv
| — | tilvirkes |
Præsens
| jeg | tilvirkes |
| du | tilvirkes |
| han / hun / den / det | tilvirkes |
| vi | tilvirkes |
| I | tilvirkes |
| de | tilvirkes |
Præteritum
| jeg | tilvirkedes |
| du | tilvirkedes |
| han / hun / den / det | tilvirkedes |
| vi | tilvirkedes |
| I | tilvirkedes |
| de | tilvirkedes |