Conjugation of tindre
to twinkle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tindre |
Præsens
| jeg | tindrer |
| du | tindrer |
| han / hun / den / det | tindrer |
| vi | tindrer |
| I | tindrer |
| de | tindrer |
Præteritum
| jeg | tindrede |
| du | tindrede |
| han / hun / den / det | tindrede |
| vi | tindrede |
| I | tindrede |
| de | tindrede |
Perfektum
| — | har tindret |
Imperativ
| — | tindr |
Perfektum participium
| — | tindret |
Præsens participium
| — | tindrende |