Conjugation of tirre
to provoke, tease Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at tirre |
Præsens
| jeg | tirrer |
| du | tirrer |
| han / hun / den / det | tirrer |
| vi | tirrer |
| I | tirrer |
| de | tirrer |
Præteritum
| jeg | tirrede |
| du | tirrede |
| han / hun / den / det | tirrede |
| vi | tirrede |
| I | tirrede |
| de | tirrede |
Perfektum
| — | har tirret |
Imperativ
| — | tir |