Conjugation of tilråde
to recommend, advise Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tilråde |
Præsens
| jeg | tilråder |
| du | tilråder |
| han / hun / den / det | tilråder |
| vi | tilråder |
| I | tilråder |
| de | tilråder |
Præteritum
| jeg | tilrådede |
| du | tilrådede |
| han / hun / den / det | tilrådede |
| vi | tilrådede |
| I | tilrådede |
| de | tilrådede |
Perfektum
| — | har tilrådet |
Imperativ
| — | tilråd |
Perfektum participium
| — | tilrådet |
Præsens participium
| — | tilrådende |
Passiv
Infinitiv
| — | tilrådes |
Præsens
| jeg | tilrådes |
| du | tilrådes |
| han / hun / den / det | tilrådes |
| vi | tilrådes |
| I | tilrådes |
| de | tilrådes |
Præteritum
| jeg | tilrådedes |
| du | tilrådedes |
| han / hun / den / det | tilrådedes |
| vi | tilrådedes |
| I | tilrådedes |
| de | tilrådedes |