Conjugation of stramme
tighten, make tight or stringent Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stramme |
Præsens
| jeg | strammer |
| du | strammer |
| han / hun / den / det | strammer |
| vi | strammer |
| I | strammer |
| de | strammer |
Præteritum
| jeg | strammede |
| du | strammede |
| han / hun / den / det | strammede |
| vi | strammede |
| I | strammede |
| de | strammede |
Perfektum
| — | har strammet |
Imperativ
| — | stram |
Perfektum participium
| — | strammet |
Præsens participium
| — | strammende |
Passiv
Infinitiv
| — | strammes |
Præsens
| jeg | strammes |
| du | strammes |
| han / hun / den / det | strammes |
| vi | strammes |
| I | strammes |
| de | strammes |
Præteritum
| jeg | strammedes |
| du | strammedes |
| han / hun / den / det | strammedes |
| vi | strammedes |
| I | strammedes |
| de | strammedes |