Conjugation of strejfe
wander Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | strejfe |
Præsens
| jeg | strejfer |
| du | strejfer |
| han / hun / den / det | strejfer |
| vi | strejfer |
| I | strejfer |
| de | strejfer |
Præteritum
| jeg | strejfede |
| du | strejfede |
| han / hun / den / det | strejfede |
| vi | strejfede |
| I | strejfede |
| de | strejfede |
Perfektum
| — | har strejfet |
Imperativ
| — | strejf |
Perfektum participium
| — | strejfet |
Præsens participium
| — | strejfende |
Passiv
Infinitiv
| — | strejfes |
Præsens
| jeg | strejfes |
| du | strejfes |
| han / hun / den / det | strejfes |
| vi | strejfes |
| I | strejfes |
| de | strejfes |
Præteritum
| jeg | strejfedes |
| du | strejfedes |
| han / hun / den / det | strejfedes |
| vi | strejfedes |
| I | strejfedes |
| de | strejfedes |