Conjugation of strege
to strike out, conceal, cover up (to write a line over something, as to make it unintelligible) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | strege |
Præsens
| jeg | streger |
| du | streger |
| han / hun / den / det | streger |
| vi | streger |
| I | streger |
| de | streger |
Præteritum
| jeg | stregede |
| du | stregede |
| han / hun / den / det | stregede |
| vi | stregede |
| I | stregede |
| de | stregede |
Perfektum
| — | har streget |
Imperativ
| — | streg |
Perfektum participium
| — | streget |
Passiv
Infinitiv
| — | streges |
Præsens
| jeg | streges |
| du | streges |
| han / hun / den / det | streges |
| vi | streges |
| I | streges |
| de | streges |
Præteritum
| jeg | stregedes |
| du | stregedes |
| han / hun / den / det | stregedes |
| vi | stregedes |
| I | stregedes |
| de | stregedes |