Conjugation of snerre
to growl, hiss at someone (with clenched teeth) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | snerre |
Præsens
| jeg | snerrer |
| du | snerrer |
| han / hun / den / det | snerrer |
| vi | snerrer |
| I | snerrer |
| de | snerrer |
Præteritum
| jeg | snerrede |
| du | snerrede |
| han / hun / den / det | snerrede |
| vi | snerrede |
| I | snerrede |
| de | snerrede |
Perfektum
| — | har snerret |
Imperativ
| — | sner |
Perfektum participium
| — | snerret |
Præsens participium
| — | snerrende |