Conjugation of sno
to twine, coil (around something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sno |
Præsens
| jeg | snor |
| du | snor |
| han / hun / den / det | snor |
| vi | snor |
| I | snor |
| de | snor |
Præteritum
| jeg | snoede |
| du | snoede |
| han / hun / den / det | snoede |
| vi | snoede |
| I | snoede |
| de | snoede |
Perfektum
| — | har snoet |
Imperativ
| — | sno |
Perfektum participium
| — | snoet |
Præsens participium
| — | snoende |
Passiv
Infinitiv
| — | snoes |
Præsens
| jeg | snoes |
| du | snoes |
| han / hun / den / det | snoes |
| vi | snoes |
| I | snoes |
| de | snoes |
Præteritum
| jeg | snoedes |
| du | snoedes |
| han / hun / den / det | snoedes |
| vi | snoedes |
| I | snoedes |
| de | snoedes |