Conjugation of snerte
to hit or strike against something with a quick and swift movement (e.g. with a whip, cord etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | snerte |
Præsens
| jeg | snerter |
| du | snerter |
| han / hun / den / det | snerter |
| vi | snerter |
| I | snerter |
| de | snerter |
Præteritum
| jeg | snertede |
| du | snertede |
| han / hun / den / det | snertede |
| vi | snertede |
| I | snertede |
| de | snertede |
Perfektum
| — | har snertet |
Imperativ
| — | snert |
Perfektum participium
| — | snertet |
Præsens participium
| — | snertende |
Passiv
Infinitiv
| — | snertes |
Præsens
| jeg | snertes |
| du | snertes |
| han / hun / den / det | snertes |
| vi | snertes |
| I | snertes |
| de | snertes |
Præteritum
| jeg | snertedes |
| du | snertedes |
| han / hun / den / det | snertedes |
| vi | snertedes |
| I | snertedes |
| de | snertedes |