Conjugation of skride
skriːðəto skid (to slide uncontrolledly on a surface, e.g. if the surface is slippery or non-rigid) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skride |
Præsens
| jeg | skrider |
| du | skrider |
| han / hun / den / det | skrider |
| vi | skrider |
| I | skrider |
| de | skrider |
Præteritum
| jeg | skred |
| du | skred |
| han / hun / den / det | skred |
| vi | skred |
| I | skred |
| de | skred |
Imperativ
| — | skrid |
Perfektum participium
| — | skredet |
Præsens participium
| — | skridende |
Passiv
Infinitiv
| — | skrides |
Præsens
| jeg | skrides |
| du | skrides |
| han / hun / den / det | skrides |
| vi | skrides |
| I | skrides |
| de | skrides |