Conjugation of skrige
to shout, yell Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skrige |
Præsens
| jeg | skriger |
| du | skriger |
| han / hun / den / det | skriger |
| vi | skriger |
| I | skriger |
| de | skriger |
Præteritum
| jeg | skreg |
| du | skreg |
| han / hun / den / det | skreg |
| vi | skreg |
| I | skreg |
| de | skreg |
Perfektum
| — | har skreget |
Imperativ
| — | skrig |
Perfektum participium
| — | skreget |
Præsens participium
| — | skrigende |
Passiv
Infinitiv
| — | skriges |
Præsens
| jeg | skriges |
| du | skriges |
| han / hun / den / det | skriges |
| vi | skriges |
| I | skriges |
| de | skriges |