Conjugation of skrinlægge
to shelve; to indefinitely postpone a project, without explicitly ending it Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at skrinlægge |
Præsens
| jeg | skrinlægger |
| du | skrinlægger |
| han / hun / den / det | skrinlægger |
| vi | skrinlægger |
| I | skrinlægger |
| de | skrinlægger |
Præteritum
| jeg | skrinlagde |
| du | skrinlagde |
| han / hun / den / det | skrinlagde |
| vi | skrinlagde |
| I | skrinlagde |
| de | skrinlagde |
Perfektum
| — | har skrinlagt |
Imperativ
| — | skrinlæg |