Conjugation of skrifte
[ˈsɡʁɛfdə]to openly admit to something wrong or immoral one has done Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skrifte |
Præsens
| jeg | skrifter |
| du | skrifter |
| han / hun / den / det | skrifter |
| vi | skrifter |
| I | skrifter |
| de | skrifter |
Præteritum
| jeg | skriftede |
| du | skriftede |
| han / hun / den / det | skriftede |
| vi | skriftede |
| I | skriftede |
| de | skriftede |
Perfektum
| — | har skriftet |
Imperativ
| — | skrift |
Perfektum participium
| — | skriftet |
Præsens participium
| — | skriftende |
Passiv
Infinitiv
| — | skriftes |
Præsens
| jeg | skriftes |
| du | skriftes |
| han / hun / den / det | skriftes |
| vi | skriftes |
| I | skriftes |
| de | skriftes |
Præteritum
| jeg | skriftedes |
| du | skriftedes |
| han / hun / den / det | skriftedes |
| vi | skriftedes |
| I | skriftedes |
| de | skriftedes |