Conjugation of skråle
to sing loudly and without care (for the execution of the singing and for the surrounding world) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skråle |
Præsens
| jeg | skråler |
| du | skråler |
| han / hun / den / det | skråler |
| vi | skråler |
| I | skråler |
| de | skråler |
Præteritum
| jeg | skrålede |
| du | skrålede |
| han / hun / den / det | skrålede |
| vi | skrålede |
| I | skrålede |
| de | skrålede |
Perfektum
| — | har skrålet |
Imperativ
| — | skrål |
Perfektum participium
| — | skrålet |
Præsens participium
| — | skrålende |
Passiv
Infinitiv
| — | skråles |
Præsens
| jeg | skråles |
| du | skråles |
| han / hun / den / det | skråles |
| vi | skråles |
| I | skråles |
| de | skråles |
Præteritum
| jeg | skråledes |
| du | skråledes |
| han / hun / den / det | skråledes |
| vi | skråledes |
| I | skråledes |
| de | skråledes |