Conjugation of skræve
to sit, stand, or walk with legs spread apart Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skræve |
Præsens
| jeg | skræver |
| du | skræver |
| han / hun / den / det | skræver |
| vi | skræver |
| I | skræver |
| de | skræver |
Præteritum
| jeg | skrævede |
| du | skrævede |
| han / hun / den / det | skrævede |
| vi | skrævede |
| I | skrævede |
| de | skrævede |
Perfektum
| — | har skrævet |
Imperativ
| — | skræv |
Perfektum participium
| — | skrævet |
Præsens participium
| — | skrævende |
Passiv
Infinitiv
| — | skræves |
Præsens
| jeg | skræves |
| du | skræves |
| han / hun / den / det | skræves |
| vi | skræves |
| I | skræves |
| de | skræves |
Præteritum
| jeg | skrævedes |
| du | skrævedes |
| han / hun / den / det | skrævedes |
| vi | skrævedes |
| I | skrævedes |
| de | skrævedes |