Conjugation of skrælle
to steal usable parts of a vehicle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skrælle |
Præsens
| jeg | skræller |
| du | skræller |
| han / hun / den / det | skræller |
| vi | skræller |
| I | skræller |
| de | skræller |
Præteritum
| jeg | skrællede |
| du | skrællede |
| han / hun / den / det | skrællede |
| vi | skrællede |
| I | skrællede |
| de | skrællede |
Perfektum
| — | har skrællet |
Imperativ
| — | skræl |
Perfektum participium
| — | skrællet |
Præsens participium
| — | skrællende |
Passiv
Infinitiv
| — | skrælles |
Præsens
| jeg | skrælles |
| du | skrælles |
| han / hun / den / det | skrælles |
| vi | skrælles |
| I | skrælles |
| de | skrælles |
Præteritum
| jeg | skrælledes |
| du | skrælledes |
| han / hun / den / det | skrælledes |
| vi | skrælledes |
| I | skrælledes |
| de | skrælledes |