Conjugation of skønne
skœnəto estimate, judge (with an object and a preposition phrase with til, or with an object clause) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skønne |
Præsens
| jeg | skønner |
| du | skønner |
| han / hun / den / det | skønner |
| vi | skønner |
| I | skønner |
| de | skønner |
Præteritum
| jeg | skønnede |
| du | skønnede |
| han / hun / den / det | skønnede |
| vi | skønnede |
| I | skønnede |
| de | skønnede |
Imperativ
| — | skøn |
Perfektum participium
| — | skønnet |
Præsens participium
| — | skønnende |
Passiv
Infinitiv
| — | skønnes |
Præsens
| jeg | skønnes |
| du | skønnes |
| han / hun / den / det | skønnes |
| vi | skønnes |
| I | skønnes |
| de | skønnes |
Præteritum
| jeg | skønnedes |
| du | skønnedes |
| han / hun / den / det | skønnedes |
| vi | skønnedes |
| I | skønnedes |
| de | skønnedes |