Conjugation of rødne
to redden Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rødne |
Præsens
| jeg | rødner |
| du | rødner |
| han / hun / den / det | rødner |
| vi | rødner |
| I | rødner |
| de | rødner |
Præteritum
| jeg | rødnede |
| du | rødnede |
| han / hun / den / det | rødnede |
| vi | rødnede |
| I | rødnede |
| de | rødnede |
Perfektum
| — | har rødnet |
Imperativ
| — | rødn |
Perfektum participium
| — | rødnet |
Præsens participium
| — | rødnen |
Passiv
Infinitiv
| — | rødnes |
Præsens
| jeg | rødnes |
| du | rødnes |
| han / hun / den / det | rødnes |
| vi | rødnes |
| I | rødnes |
| de | rødnes |
Præteritum
| jeg | rødnedes |
| du | rødnedes |
| han / hun / den / det | rødnedes |
| vi | rødnedes |
| I | rødnedes |
| de | rødnedes |