Conjugation of røge
røːɡəto smoke (to preserve or prepare by treating with smoke) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | røgee |
Præsens
| jeg | røgeer |
| du | røgeer |
| han / hun / den / det | røgeer |
| vi | røgeer |
| I | røgeer |
| de | røgeer |
Præteritum
| jeg | røgeede |
| du | røgeede |
| han / hun / den / det | røgeede |
| vi | røgeede |
| I | røgeede |
| de | røgeede |
Perfektum
| — | har røget |
Imperativ
| — | røge |
Perfektum participium
| — | røgeet |
Præsens participium
| — | røgeende |
Passiv
Infinitiv
| — | røgees |
Præsens
| jeg | røgees |
| du | røgees |
| han / hun / den / det | røgees |
| vi | røgees |
| I | røgees |
| de | røgees |
Præteritum
| jeg | røgeedes |
| du | røgeedes |
| han / hun / den / det | røgeedes |
| vi | røgeedes |
| I | røgeedes |
| de | røgeedes |