Conjugation of rømme
cough lightly (making sound with the throat to attract attention) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rømme |
Præsens
| jeg | rømmer |
| du | rømmer |
| han / hun / den / det | rømmer |
| vi | rømmer |
| I | rømmer |
| de | rømmer |
Præteritum
| jeg | rømte |
| du | rømte |
| han / hun / den / det | rømte |
| vi | rømte |
| I | rømte |
| de | rømte |
Perfektum
| — | er rømmet |
Imperativ
| — | røm |
Perfektum participium
| — | rømmet |
Præsens participium
| — | rømmende |
Passiv
Infinitiv
| — | rømmes |
Præsens
| jeg | rømmes |
| du | rømmes |
| han / hun / den / det | rømmes |
| vi | rømmes |
| I | rømmes |
| de | rømmes |