Conjugation of pågælde
to pertain to; to concern Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | pågælde |
Præsens
| jeg | pågælder |
| du | pågælder |
| han / hun / den / det | pågælder |
| vi | pågælder |
| I | pågælder |
| de | pågælder |
Præteritum
| jeg | pågjaldt |
| du | pågjaldt |
| han / hun / den / det | pågjaldt |
| vi | pågjaldt |
| I | pågjaldt |
| de | pågjaldt |
Perfektum
| — | er pågjaldt |
Imperativ
| — | pågæld |
Perfektum participium
| — | pågjaldt |
Præsens participium
| — | pågældende |