Conjugation of påbegynde
to begin, initiate, start Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | påbegynde |
Præsens
| jeg | påbegynder |
| du | påbegynder |
| han / hun / den / det | påbegynder |
| vi | påbegynder |
| I | påbegynder |
| de | påbegynder |
Præteritum
| jeg | påbegyndte |
| du | påbegyndte |
| han / hun / den / det | påbegyndte |
| vi | påbegyndte |
| I | påbegyndte |
| de | påbegyndte |
Perfektum
| — | har påbegyndt |
Imperativ
| — | påbegynd |
Perfektum participium
| — | påbegyndt |
Præsens participium
| — | påbegynden |
Passiv
Infinitiv
| — | påbegyndes |
Præsens
| jeg | påbegyndes |
| du | påbegyndes |
| han / hun / den / det | påbegyndes |
| vi | påbegyndes |
| I | påbegyndes |
| de | påbegyndes |
Præteritum
| jeg | påbegyndtes |
| du | påbegyndtes |
| han / hun / den / det | påbegyndtes |
| vi | påbegyndtes |
| I | påbegyndtes |
| de | påbegyndtes |