Conjugation of omfavne
embrace, hug Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | omfavne |
Præsens
| jeg | omfavner |
| du | omfavner |
| han / hun / den / det | omfavner |
| vi | omfavner |
| I | omfavner |
| de | omfavner |
Præteritum
| jeg | omfavnede |
| du | omfavnede |
| han / hun / den / det | omfavnede |
| vi | omfavnede |
| I | omfavnede |
| de | omfavnede |
Perfektum
| — | har omfavnet |
Imperativ
| — | omfavn |
Perfektum participium
| — | omfavnet |
Præsens participium
| — | omfavnende |
Passiv
Infinitiv
| — | omfavnes |
Præsens
| jeg | omfavnes |
| du | omfavnes |
| han / hun / den / det | omfavnes |
| vi | omfavnes |
| I | omfavnes |
| de | omfavnes |
Præteritum
| jeg | omfavnedes |
| du | omfavnedes |
| han / hun / den / det | omfavnedes |
| vi | omfavnedes |
| I | omfavnedes |
| de | omfavnedes |