Conjugation of omfordele
to redistribute Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | omfordele |
Præsens
| jeg | omfordeler |
| du | omfordeler |
| han / hun / den / det | omfordeler |
| vi | omfordeler |
| I | omfordeler |
| de | omfordeler |
Præteritum
| jeg | omfordelte |
| du | omfordelte |
| han / hun / den / det | omfordelte |
| vi | omfordelte |
| I | omfordelte |
| de | omfordelte |
Perfektum
| — | har omfordelt |
Imperativ
| — | omfordel |
Perfektum participium
| — | omfordelt |
Præsens participium
| — | omfordelende |
Passiv
Infinitiv
| — | omfordeles |
Præsens
| jeg | omfordeles |
| du | omfordeles |
| han / hun / den / det | omfordeles |
| vi | omfordeles |
| I | omfordeles |
| de | omfordeles |
Præteritum
| jeg | omfordeltes |
| du | omfordeltes |
| han / hun / den / det | omfordeltes |
| vi | omfordeltes |
| I | omfordeltes |
| de | omfordeltes |