Conjugation of omgå
to handle, consort with - see omgås Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | omgå |
Præsens
| jeg | omgår |
| du | omgår |
| han / hun / den / det | omgår |
| vi | omgår |
| I | omgår |
| de | omgår |
Præteritum
| jeg | omgik |
| du | omgik |
| han / hun / den / det | omgik |
| vi | omgik |
| I | omgik |
| de | omgik |
Perfektum
| — | har omgået |
Imperativ
| — | omgå |
Perfektum participium
| — | omgået |
Præsens participium
| — | omgående |
Passiv
Infinitiv
| — | omgåes |
Præsens
| jeg | omgåes |
| du | omgåes |
| han / hun / den / det | omgåes |
| vi | omgåes |
| I | omgåes |
| de | omgåes |
Præteritum
| jeg | omgikkes |
| du | omgikkes |
| han / hun / den / det | omgikkes |
| vi | omgikkes |
| I | omgikkes |
| de | omgikkes |