Conjugation of omkomme
Aktiv
Infinitiv
| — | omkomme |
Præsens
| jeg | omkommer |
| du | omkommer |
| han / hun / den / det | omkommer |
| vi | omkommer |
| I | omkommer |
| de | omkommer |
Præteritum
| jeg | omkom |
| du | omkom |
| han / hun / den / det | omkom |
| vi | omkom |
| I | omkom |
| de | omkom |
Imperativ
| — | omkom |
Perfektum participium
| — | omkommet |
Præsens participium
| — | omkommende |