Conjugation of indskyde
to interpose, insert, intercalate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indskyde |
Præsens
| jeg | indskyder |
| du | indskyder |
| han / hun / den / det | indskyder |
| vi | indskyder |
| I | indskyder |
| de | indskyder |
Præteritum
| jeg | indskød |
| du | indskød |
| han / hun / den / det | indskød |
| vi | indskød |
| I | indskød |
| de | indskød |
Perfektum
| — | har indskudt |
Imperativ
| — | indskyd |
Perfektum participium
| — | indskudt |
Præsens participium
| — | indskydende |
Passiv
Infinitiv
| — | indskydes |
Præsens
| jeg | indskydes |
| du | indskydes |
| han / hun / den / det | indskydes |
| vi | indskydes |
| I | indskydes |
| de | indskydes |
Præteritum
| jeg | indskøds |
| du | indskøds |
| han / hun / den / det | indskøds |
| vi | indskøds |
| I | indskøds |
| de | indskøds |