Conjugation of hemmeligholde
to keep (something) secret Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hemmeligholde |
Præsens
| jeg | hemmeligholder |
| du | hemmeligholder |
| han / hun / den / det | hemmeligholder |
| vi | hemmeligholder |
| I | hemmeligholder |
| de | hemmeligholder |
Præteritum
| jeg | hemmeligholdt |
| du | hemmeligholdt |
| han / hun / den / det | hemmeligholdt |
| vi | hemmeligholdt |
| I | hemmeligholdt |
| de | hemmeligholdt |
Perfektum
| — | har hemmeligholdt |
Imperativ
| — | hemmelighold |
Perfektum participium
| — | hemmeligholdt |
Præsens participium
| — | hemmeligholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | hemmeligholdes |
Præsens
| jeg | hemmeligholdes |
| du | hemmeligholdes |
| han / hun / den / det | hemmeligholdes |
| vi | hemmeligholdes |
| I | hemmeligholdes |
| de | hemmeligholdes |
Præteritum
| jeg | hemmeligholdtes |
| du | hemmeligholdtes |
| han / hun / den / det | hemmeligholdtes |
| vi | hemmeligholdtes |
| I | hemmeligholdtes |
| de | hemmeligholdtes |