Conjugation of hengive
to devote, dedicate time to; to be absorbed in something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hengive |
Præsens
| jeg | hengiver |
| du | hengiver |
| han / hun / den / det | hengiver |
| vi | hengiver |
| I | hengiver |
| de | hengiver |
Præteritum
| jeg | hengav |
| du | hengav |
| han / hun / den / det | hengav |
| vi | hengav |
| I | hengav |
| de | hengav |
Perfektum
| — | har hengivet |
Imperativ
| — | hengiv |
Perfektum participium
| — | hengivet |