Conjugation of henrykke
to enrapture, delight, thrill, charm Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | henrykke |
Præsens
| jeg | henrykker |
| du | henrykker |
| han / hun / den / det | henrykker |
| vi | henrykker |
| I | henrykker |
| de | henrykker |
Præteritum
| jeg | henrykkede |
| du | henrykkede |
| han / hun / den / det | henrykkede |
| vi | henrykkede |
| I | henrykkede |
| de | henrykkede |
Perfektum
| — | har henrykket |
Imperativ
| — | henryk |
Perfektum participium
| — | henrykket |
Præsens participium
| — | henrykken |
Passiv
Infinitiv
| — | henrykkes |
Præsens
| jeg | henrykkes |
| du | henrykkes |
| han / hun / den / det | henrykkes |
| vi | henrykkes |
| I | henrykkes |
| de | henrykkes |
Præteritum
| jeg | henrykkedes |
| du | henrykkedes |
| han / hun / den / det | henrykkedes |
| vi | henrykkedes |
| I | henrykkedes |
| de | henrykkedes |