Conjugation of henvise
to refer (to) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | henvise |
Præsens
| jeg | henviser |
| du | henviser |
| han / hun / den / det | henviser |
| vi | henviser |
| I | henviser |
| de | henviser |
Præteritum
| jeg | henviste |
| du | henviste |
| han / hun / den / det | henviste |
| vi | henviste |
| I | henviste |
| de | henviste |
Perfektum
| — | har henvist |
Imperativ
| — | henvis |
Perfektum participium
| — | henvist |
Præsens participium
| — | henvisende |
Passiv
Infinitiv
| — | henvises |
Præsens
| jeg | henvises |
| du | henvises |
| han / hun / den / det | henvises |
| vi | henvises |
| I | henvises |
| de | henvises |
Præteritum
| jeg | henvistes |
| du | henvistes |
| han / hun / den / det | henvistes |
| vi | henvistes |
| I | henvistes |
| de | henvistes |