Conjugation of hekse
to bewitch; to use black magic Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | hekse |
Præsens
| jeg | hekser |
| du | hekser |
| han / hun / den / det | hekser |
| vi | hekser |
| I | hekser |
| de | hekser |
Præteritum
| jeg | heksede |
| du | heksede |
| han / hun / den / det | heksede |
| vi | heksede |
| I | heksede |
| de | heksede |
Perfektum
| — | har hekset |
Imperativ
| — | heks |
Perfektum participium
| — | hekset |
Præsens participium
| — | heksende |
Passiv
Infinitiv
| — | hekses |
Præsens
| jeg | hekses |
| du | hekses |
| han / hun / den / det | hekses |
| vi | hekses |
| I | hekses |
| de | hekses |
Præteritum
| jeg | heksedes |
| du | heksedes |
| han / hun / den / det | heksedes |
| vi | heksedes |
| I | heksedes |
| de | heksedes |