Conjugation of forrette
to do, perform (a task or an official act) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forrette |
Præsens
| jeg | forretter |
| du | forretter |
| han / hun / den / det | forretter |
| vi | forretter |
| I | forretter |
| de | forretter |
Præteritum
| jeg | forrettede |
| du | forrettede |
| han / hun / den / det | forrettede |
| vi | forrettede |
| I | forrettede |
| de | forrettede |
Perfektum
| — | har forrettet |
Imperativ
| — | forret |
Perfektum participium
| — | forrettet |
Præsens participium
| — | forrettende |
Passiv
Infinitiv
| — | forrettes |
Præsens
| jeg | forrettes |
| du | forrettes |
| han / hun / den / det | forrettes |
| vi | forrettes |
| I | forrettes |
| de | forrettes |
Præteritum
| jeg | forrettedes |
| du | forrettedes |
| han / hun / den / det | forrettedes |
| vi | forrettedes |
| I | forrettedes |
| de | forrettedes |