Conjugation of forsikre
to insure (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forsikre |
Præsens
| jeg | forsikrer |
| du | forsikrer |
| han / hun / den / det | forsikrer |
| vi | forsikrer |
| I | forsikrer |
| de | forsikrer |
Præteritum
| jeg | forsikrede |
| du | forsikrede |
| han / hun / den / det | forsikrede |
| vi | forsikrede |
| I | forsikrede |
| de | forsikrede |
Perfektum
| — | har forsikret |
Imperativ
| — | forsikr |
Perfektum participium
| — | forsikret |
Præsens participium
| — | forsikrende |
Passiv
Infinitiv
| — | forsikres |
Præsens
| jeg | forsikres |
| du | forsikres |
| han / hun / den / det | forsikres |
| vi | forsikres |
| I | forsikres |
| de | forsikres |
Præteritum
| jeg | forsikredes |
| du | forsikredes |
| han / hun / den / det | forsikredes |
| vi | forsikredes |
| I | forsikredes |
| de | forsikredes |