Conjugation of forsinke
to delay; to hold up Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forsinke |
Præsens
| jeg | forsinker |
| du | forsinker |
| han / hun / den / det | forsinker |
| vi | forsinker |
| I | forsinker |
| de | forsinker |
Præteritum
| jeg | forsinkede |
| du | forsinkede |
| han / hun / den / det | forsinkede |
| vi | forsinkede |
| I | forsinkede |
| de | forsinkede |
Imperativ
| — | forsink |
Perfektum participium
| — | forsinket |
Præsens participium
| — | forsinkende |
Passiv
Infinitiv
| — | forsinkes |
Præsens
| jeg | forsinkes |
| du | forsinkes |
| han / hun / den / det | forsinkes |
| vi | forsinkes |
| I | forsinkes |
| de | forsinkes |
Præteritum
| jeg | forsinkedes |
| du | forsinkedes |
| han / hun / den / det | forsinkedes |
| vi | forsinkedes |
| I | forsinkedes |
| de | forsinkedes |