Conjugation of forskaffe
to procure, acquire (to ensure or cause something to be achieved or received) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forskaffe |
Præsens
| jeg | forskaffer |
| du | forskaffer |
| han / hun / den / det | forskaffer |
| vi | forskaffer |
| I | forskaffer |
| de | forskaffer |
Præteritum
| jeg | forskaffede |
| du | forskaffede |
| han / hun / den / det | forskaffede |
| vi | forskaffede |
| I | forskaffede |
| de | forskaffede |
Perfektum
| — | har forskaffet |
Imperativ
| — | forskaf |
Perfektum participium
| — | forskaffet |
Præsens participium
| — | forskaffen |
Passiv
Infinitiv
| — | forskaffes |
Præsens
| jeg | forskaffes |
| du | forskaffes |
| han / hun / den / det | forskaffes |
| vi | forskaffes |
| I | forskaffes |
| de | forskaffes |
Præteritum
| jeg | forskaffedes |
| du | forskaffedes |
| han / hun / den / det | forskaffedes |
| vi | forskaffedes |
| I | forskaffedes |
| de | forskaffedes |