Conjugation of forskelsbehandle
discriminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forskelsbehandle |
Præsens
| jeg | forskelsbehandler |
| du | forskelsbehandler |
| han / hun / den / det | forskelsbehandler |
| vi | forskelsbehandler |
| I | forskelsbehandler |
| de | forskelsbehandler |
Præteritum
| jeg | forskelsbehandlede |
| du | forskelsbehandlede |
| han / hun / den / det | forskelsbehandlede |
| vi | forskelsbehandlede |
| I | forskelsbehandlede |
| de | forskelsbehandlede |
Perfektum
| — | har forskelsbehandlet |
Imperativ
| — | forskelsbehandl |
Perfektum participium
| — | forskelsbehandlet |
Præsens participium
| — | forskelsbehandlende |
Passiv
Infinitiv
| — | forskelsbehandles |
Præsens
| jeg | forskelsbehandles |
| du | forskelsbehandles |
| han / hun / den / det | forskelsbehandles |
| vi | forskelsbehandles |
| I | forskelsbehandles |
| de | forskelsbehandles |
Præteritum
| jeg | forskelsbehandledes |
| du | forskelsbehandledes |
| han / hun / den / det | forskelsbehandledes |
| vi | forskelsbehandledes |
| I | forskelsbehandledes |
| de | forskelsbehandledes |