Conjugation of forskyde
to shift, displace Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forskyde |
Præsens
| jeg | forskyder |
| du | forskyder |
| han / hun / den / det | forskyder |
| vi | forskyder |
| I | forskyder |
| de | forskyder |
Præteritum
| jeg | forskød |
| du | forskød |
| han / hun / den / det | forskød |
| vi | forskød |
| I | forskød |
| de | forskød |
Perfektum
| — | har forskudt |
Imperativ
| — | forskyd |
Perfektum participium
| — | forskudt |
Præsens participium
| — | forskydende |
Passiv
Infinitiv
| — | forskydes |
Præsens
| jeg | forskydes |
| du | forskydes |
| han / hun / den / det | forskydes |
| vi | forskydes |
| I | forskydes |
| de | forskydes |
Præteritum
| jeg | forskøds |
| du | forskøds |
| han / hun / den / det | forskøds |
| vi | forskøds |
| I | forskøds |
| de | forskøds |