Conjugation of forslå
to suffice Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at forslå |
Præsens
| jeg | forslår |
| du | forslår |
| han / hun / den / det | forslår |
| vi | forslår |
| I | forslår |
| de | forslår |
Præteritum
| jeg | forslog |
| du | forslog |
| han / hun / den / det | forslog |
| vi | forslog |
| I | forslog |
| de | forslog |
Perfektum
| — | har forslået |