Conjugation of forsamle
to assemble, congregate, gather Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forsamle |
Præsens
| jeg | forsamler |
| du | forsamler |
| han / hun / den / det | forsamler |
| vi | forsamler |
| I | forsamler |
| de | forsamler |
Præteritum
| jeg | forsamlede |
| du | forsamlede |
| han / hun / den / det | forsamlede |
| vi | forsamlede |
| I | forsamlede |
| de | forsamlede |
Perfektum
| — | har forsamlet |
Imperativ
| — | forsaml |
Perfektum participium
| — | forsamlet |
Passiv
Infinitiv
| — | forsamles |
Præsens
| jeg | forsamles |
| du | forsamles |
| han / hun / den / det | forsamles |
| vi | forsamles |
| I | forsamles |
| de | forsamles |
Præteritum
| jeg | forsamledes |
| du | forsamledes |
| han / hun / den / det | forsamledes |
| vi | forsamledes |
| I | forsamledes |
| de | forsamledes |