Conjugation of forrådne
to rot, decay, decompose Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forrådne |
Præsens
| jeg | forrådner |
| du | forrådner |
| han / hun / den / det | forrådner |
| vi | forrådner |
| I | forrådner |
| de | forrådner |
Præteritum
| jeg | forrådnede |
| du | forrådnede |
| han / hun / den / det | forrådnede |
| vi | forrådnede |
| I | forrådnede |
| de | forrådnede |
Perfektum
| — | er forrådnet |
Imperativ
| — | forrådn |
Perfektum participium
| — | forrådnet |
Præsens participium
| — | forrådnende |
Passiv
Infinitiv
| — | forrådnes |
Præsens
| jeg | forrådnes |
| du | forrådnes |
| han / hun / den / det | forrådnes |
| vi | forrådnes |
| I | forrådnes |
| de | forrådnes |
Præteritum
| jeg | forrådnedes |
| du | forrådnedes |
| han / hun / den / det | forrådnedes |
| vi | forrådnedes |
| I | forrådnedes |
| de | forrådnedes |