Conjugation of flakke
to wander about; to roam (aimlessly) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flakke |
Præsens
| jeg | flakker |
| du | flakker |
| han / hun / den / det | flakker |
| vi | flakker |
| I | flakker |
| de | flakker |
Præteritum
| jeg | flakkede |
| du | flakkede |
| han / hun / den / det | flakkede |
| vi | flakkede |
| I | flakkede |
| de | flakkede |
Perfektum
| — | har flakket |
Imperativ
| — | flak |
Perfektum participium
| — | flakket |
Præsens participium
| — | flakkende |
Passiv
Infinitiv
| — | flakkes |
Præsens
| jeg | flakkes |
| du | flakkes |
| han / hun / den / det | flakkes |
| vi | flakkes |
| I | flakkes |
| de | flakkes |
Præteritum
| jeg | flakkedes |
| du | flakkedes |
| han / hun / den / det | flakkedes |
| vi | flakkedes |
| I | flakkedes |
| de | flakkedes |